1.

Lad os starte med det mest udbredte logiske testspørgsmål, som findes i langt de fleste logiske tests.

Opgaven går ud på at finde ud af, hvilken af figurerne A, B, C,eller D, der logisk passer på spørgsmålstegnets plads.

2.

For at finde ud af, hvilken af figurerne, A, B, C eller D, der passer på spørgsmålstegnets plads, er det vigtigt at forstå, hvad der menes med at 'passe på pladsen'. Det er nemlig ikke personlig præference, der afgør, hvilken figur, der skal erstatte spørgsmålstegnet. Figurerne, 1, 2, 3 og 4, følger nemlig et logisk mønster. Hvis dette logiske mønster fortsatte, ville man få figur 5, som netop én af svarmulighederne passer til.

3.

Lad os først gennemgå strukturen. Der en ydre figur, i dette tilfælde en kasse, markeret med den røde ramme, som går igen i alle figurerne i dette eksempel. Du kan møde spørgsmål, hvor den ydre ramme ændres, og derfor skal medtages i mønsterets logik.

Der er fire indre figurer i hver kasse. I dette eksempel er der et kvadrat, en trekant, en stjerne og en cirkel. De indtager, i hver boks, én af fire positioner, markeret med de røde, 1, 2, 3 og 4 på eksempelet.

Det sidste, der skal lægges mærke til i dette eksemepel, er farven eller nuancen af figurerne. I dette eksempel antager figurerne enten en grå eller sort nuance.

4.

Vi starter med, at se på, hvad der sker med firkanten i de fire kasser. Her kan det ses, at den skiftevis har en sort eller grå nuance. Desuden kan det ses, at den starter på, hvad vi før definerede som position 1. Herfra bevæger den sig mod urets retning rundt. Vi har nu allerede fundet et mønster for firkanten, og kan gå videre til de andre små figurer. Det kan konkluderes for de resterende tre figurer, at de ligevis roterer mod urets retning. Dog ses det, at kun cirklen skifter nuance, hvorimod stjernen og trekanten forbliver grå.

5.

I forrige trin fandt vi det bagvedliggende mønster. Vi skal nu anvende mønsteret, så vi kan finde det rigtige svar. I fjerde kasse findes firkanten oppe i højre hjørne i en grå nuance. Vi kan, ved anvendelse af mønsteret, vide, at firkanten må findes i sort nuance oppe til venstre (position 1) i næste kasse. Tjekker vi svarmulighederne, kan vi se, at dette kun er tilfældet for svarmulighed C, som derfor må være det rigtige svar. Skulle der være flere svarmuligheder med en sort firkant i position 1 er det nødvendigt at anvende mønsteret på de resterende figurer, indtil vi sikkert kan konkludere, hvilket svar der er rigtigt.

6. I det foregående eksempel så du, hvordan positionen og farven på de indre figurer ændrede sig. Lad os se på flere af de typiske ændringer, du skal holde øje med.

7.

Antal: En simpel optælling af elementer og antallet af sider. I dette eksempel ser vi, at der er en forskel på den ydre figur. Her skal der lægges mærke til, at der er en trekant med 5 sekskanter i, samt en sekskant med 7 firkanter i. Skulle du støde på disse figurer i en rigtig test, ville du naturligvis også skulle være opmærksom på nuancen af figurerne. Altså at de indre sekskanter er sorte og de indre firkanter er grå.

8.

Overlap: Fokuser på overlappet, og hvilken figur der dannes. Altså en firkant, mere specifikt trapez, og en trekant.

9.

Retning: Fokuser på, hvilken retning stregerne peger. Man ser ofte, at stregerne roterer 45° eller 90° med eller mod uret, eller lignende.

10.

Spejling. Elementer kan spejle sig om en akse. I eksemplet ses fire små firkanten placeret enten over eller under en horisontal spejlingsakse. Fra første til anden kasse spejles første firkant om aksen, mens de andre bliver på deres plads. I denne type opgaver skiftes det ofte, hvilke, og hvor mange figurer, der spejles om aksen.

11.

Skjult: Elementer kan forsvinde bag hinanden.I eksemplet ses det, at cirklen bevæger sig opad, mens firkanten bevæger sige en plads nedad. Det bliver klart, at figurerne kan overlappe hinanden, da vi kan se, at cirklen er delvist skjult bag trekanten. Dermed kan vi deducere, at dobbetlpilen må have været gemt bag firkanten.

12.

Rotation: Det ses ofte, at figurer roterer om sig selv. I visse tilfælde, skal man dog være opmærksom på, at selvom to figurer umiddelbart blot er roterede versioner af hinanden, er det ikke altid tilfældet. I ovenstående eksempel er de to figurer nemlig ikke blot roterede versioner af hinanden, men også spejlvendte.

13.

Antal sider: Det er også vigtigt at holde øje med antal sider. I begge disse kasser har figurerne sammenlagt 10 sider. Kasserne stammer fra en opgave af typen 'fællestræk', hvor man præsenteres for 2 figurer. Man skal derefter finde ud af, hvilken af 5 andre kasser, hvor de indeholdte figurer ikke har samme fællestræk, som de to givne kasser. Fra eksemplet her, var det rigtige svar en kasse, hvor det samlede antal sider ikke var 10.

14.

Dette er endnu et eksempel på det klassiske logiske spørgsmål. Præcis, som det første eksempel vi så, er opgaven at finde den næste logiske i rækken.

15.

Dette er endnu et klassisk logisk spørgsmål, kaldet matrix. Her kan mønsteret findes enten på tværs af rækkerne, kolonnerne, diagonalerne, eller bare som en stor helhed uden nogen specifik betydning i rækkefølgen.

16.

Denne type test er kaldet 'Odd one out' og handler, som navnet angiver, om at finde den figur, der ikke passer ind.

17.

Logisk Analogi:  De to øverste figurer har en logisk sammenhæng. Du skal finde ud af, hvad sammenhængen mellem de to øverste figurer er, og anvende samme logik på figuren nederst til venstre, for at finde den rigtige svarmulighed.

18.

Domino:  Denne opgave har fokus på antallet af øjne i dominoen. I visse opgaver skal den øverste og nederste del af dominoen betragtes individuelt. Dette eksempel har dog fokus på den samlede antal øjne, som her følger fibonacci-sekvensen.

19.

Terning

I denne type bliver din logiske sans og forestillingsevne testet. Du vil blive præsenteret for en terning, hvoraf du kun kan se 3 sider. Hver side vil have nogle figurer eller andet, så de er skelnelige fra hinanden. Du vil derefter blive præsenteret for 4-5 terninger til, hvoraf kun én af dem er den samme terning, som den oprindelige. Disse ekstra terninger, vil være drejede rundt, så de er svære, at skelne fra den oprindelige.

Eksempel:
Ovenover ses den givne terning.
Nedenunder ses den samme terming, blot drejet, så nye figurer kommer til syne.

Det ses på den nye terning, at der er en side med 1 linje på, selvom der ikke kan ses nogen side, med 1 linje på i illustrationen af den oprindelige terning. Det skyldes, at der kun er 3 sider synlige på den første illustration. Den øverste side på det rigtige svar kunne have været, hvilken som helst figur. Det man skal lægge mærke til, er hvordan de sider vi har fået præsenteret tidligeres indbyrdes forhold er. Drejer man den øverste terning på følgende måde, vil man komme frem til svaret:

Her er den øverste side blank, for at illustrere, at den side kan være hvad som helst.

20.

Tal i figurer

I denne type opgave bliver dit overblik og logiske evner sat på en prøve. Du vil blive præsenteret for nogle overlappende figurer, hvori der er placeret en masse tal.
Du vil herefter blive spurgt, hvad summen af tal, der indgår i et bestemt antal figurer er.

Eksempel:
Hvad er summen af tallene, der er med i alle tre figurer?
Her er der kun ét tal, der indgår i alle tre figurer, nemlig tallet 3, som illustreret på nedenstående figur.

Dette er en lettere udgave af de opgaver, der findes i testsættene. Bemærk, at den røde cirkel blot er for at illustrere, hvilket tal, der refereres til, men ikke er en del af figurerne i opgaven.

21.

Visuel forestillingsevne

Denne type spørgsmål tester din evne til at visualisere ting inde i hovedet.
Du vil blive præsenteret for en tekst, der beskriver en figur. Figuren er oftest en trekant eller firkant. Som udgangspunkt kan man forestille sig en ligesidet trekant med en side vandret og en spids i vejret, eller et kvadrat. Begge figurer ses på ovenstående billede.

Bemærk, at der ikke er nogle billeder med i de egentlige opgaver, da opgaven går ud på selv at kunne visualisere figurerne. Desuden vil der kun være én figur per opgave.
Teksten vil nu beskrive figurens hjørner med et af bogstaverne A, B, C eller D. Ét bogstav til hvert hjørne. Trekanten vil naturligvis ikke have et hjørne med bogstavet D. Herfter vil teksten beskrive, hvordan hjørnerne byttes rundt, samt hvordan figuren roteres. Herefter skal man svare på, hvillket hjørne der er på hvilken plads, eller hvor et bestemt bogstav befinder sig

22.

Visuel forestillingsevne - eksempel

I en trekant med hjørnerne A, B og C er A øverst, B er til venstre og C er til højre.
Du roterer nu trekanten mod uret til næste hjørne er øverst, bytter om på B og C og roterer trekanten mod uret til næste hjørne er øverst.

Hvilket bogstav står nu øverst?

Opgaven skal løses i hovedet, men til denne forklaring vil der gøres brug af billeder, som ovenstående.
Trekanten starter altså, som den der ses i toppen af siden.

Når trekanten roteres mod uret, til næste hjørne er øverst, vil den se sådan ud:

Nu skal B og C byttes rundt og den skal rotere endnu en omgang. Derefter vil den se sådan ud:

Som det fremgår af ovenstående figur hjørnet i toppen altså C, som dermed er det rigtige svar.

På nøjagtig samme måde, selfølgelig stadig i hovedet, kan man løse opgaverne med firkanter.